Koyo

Koyo er danmarks største forening for cosplay- og cosplay-interesserede. Foreningen afholder i løbet af året en række forskellige begivenheder, den største heraf værende KoyoCon med over 900 deltagende. Koyo og KoyoCon samler begge passionerede fans af cosplay, anime, manga, spil og lign. fra hele landet.

Koyo blev stiftet i 2013 og havde i sin tid omkring 200 medlemmer. Tallet har dog været konstant stigende siden. Foreningen har hjemsted i Norddjurs kommune, hvor størstedelen af foreningens aktiviteter finder sted, dog med nogle aktiviteter spredt ud over resten af Djursland. Koyo styres af en bestyrelse på 7 personer, som alle er en del af arrangør gruppen. Arrangør gruppen består af 15 mennesker som står for den overordnede planlægning af Koyos events. 

I 2019 startede Koyo et nyt initiativ kaldet Koyo Cosplay Camp, forkortet KCC. Dette er en weekend workshop, hvor Koyo’s medlemmer får mulighed for at benytte værktøj og materialer som måske ellers ikke ville være muligt at investere i for den enkelte. Derudover tilbydes der vejledning og hjælp med at fremstille medlemmernes selvvalgte cosplays. KCC blev startet op med et stort økonomisk bidrag fra DUFs Lokalforeningspulje.

Koyo er derudover kendt for deres maskot, som er en ugle af samme navn. Uglen Koyo har blå øjne med stjerner i og et stort orange halstørklæde og kan ses på bannere til KoyoCon eller på deres facebook og instagram side. Derudover er Koyo berygtet for store mængder af ugle puns som også tydeligt kan ses på deres sociale medier. 

Koyo har som noget nyt i 2020 indført en række nye medlemsfordele, blandt andet “Koyo’s initiativstøtte” som gør det muligt for medlemmer at søge støtte når de selv afholder events.

0 comments on “KoyoAdd yours →

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *