Parykker for begyndere

Når halvdelen af de karakterer man gerne vil cosplaye har crazy hår som går imod både logik og tyngdekræft, så er parykker næsten et must! Heldigvis er der rigeligt med muligheder, men inden man starter er der nogle ting der kan være rare at vide.

Hvad består en paryk af?

Helt kort er en paryk eller wig en masse wefts der er syet på en wig cap. Wefts er er en lang række (ofte syntetisk) hår der er vævet eller syet fast til et bånd (forestil dig som et hula skørt). Wig cap er indersiden af parykken. Der er nogle ting ved begge dele der er vigtigt at være opmærksom på.

  1. Mængden af wefts har betydning for hvor tyk parykken er. Dette er især vigtigt hvis parykken har en lys farve da den hurtigt kan blive lidt gennemsigtig (så man kan se dit hår under) hvis der ikke er wefts nok. Det er dog altid muligt at købe wefts og selv sy ekstra i ens wig cap.
  2. Wig cappen kan som regel reguleres i størrelsen med nogle elastik bånd der sidder i nakken.
  3. Nogle parykker vil have små paryk spænde/kamme som gør det nemmere at fastsætte parykken (alternativt bruger man bare hårnåle). Især på tunge parykker med enten langt hår eller en tung styling er det en god idé at have spænder fastgjort til wig cap’en. Har ens paryk ikke spænder kan de også købes og syes fast.
  4. Parykker består som nævnt ofte af syntetisk hår. Det er vigtigt at undersøge inden man køber en paryk hvilken type fiber den består af. Det kan ofte være en fordel at finde parykker der er ” heat resistant “. Varme resistente parykker kan tåle både kryllejern og glattejern hvilket gør dem nemmere at style. Det kan desuden også være en fordel at kigge på hvor mat/skinnende hår fiberne er, da parykker med meget genskin sjældent ser særlig naturligt ud.
Lacefront paryk før den ekstra mængde mesh er klippet af.
Parykken er Nerdvaults 70cm sort lacefront.

Der findes forskellige typer parykker og man bør naturligvis vælge efter den der passer bedst til den karakter man vil cosplaye. De fleste standard parykker har en eller anden form for pandehår. Har ens karakter ikke pandehår og man derfor kan se hårrødderne i panden kan det være en idé at købe en lace front paryk (disse er dog dyrere end almindelige parykker). Lace front parykker har en ‘lace’/mesh forrest på parykken hvor hår er fastsat enkeltvis langs ydrekanten. Dette giver et meget mere naturligt look og en naturlig overgang end en alm. paryk der kun har en wig cap ville kunne give.

Hvad skal du bruge?

Wig/paryk styling kan hurtigt blive meget avanceret, men som total starter skal du som minimum bruge:

  • Wig head/Paryk hoved: Parykhoveder er ofte lavet af et flamingo lignende materiale og bruges til at style parykker på. Vær dog opmærksom på at de fleste parykhoveder er mindre end rigtige hoveder, derfor bør man løbende måle på sig selv ved at tage parykken på (især vigtigt hvis man klipper pandehår)
  • Paryk børste: Parykker har ikke godt af alm. hårbørster (de hiver for meget i hårene), derfor bør man købe en kam eller paryk børste.
  • Saks: Du behøver ikke en dyr frisør saks, du kan sagtens nøjes med en billig alm. saks. Vær opmærksom på at den hurtigt kan blive sløv, da du i princippet bruger den til at klippe i plastik.
  • Hårnåle, elastikker og krokodille hårspænder: Det er en god idé at have en variation at spænder, elastikker og hårnåle. Udover at du helt sikkert får brug for det når du skal have parykken på, så er det også en fordel når du skal style din paryk. Især Krokodille spænderne er gode til at holde styr på håret så du kan arbejde på en section af gangen.
  • Hårspray: Som med alm. hår styling (og især med parykker da det gerne skulle holde væsentligt længere) er det en god idé at få fat i en god hårspray. Jeg anbefaler Got2bs ‘glued hairspray’ som kan købes i blandt andet normal og matas.
  • Hårnet: Det bliver svært at få en paryk på uden at få styr på dit eget hår. Der findes som udgangspunkt to typer hårnet. Man kan med fordel benytte begge i en kombination med den første type først og derefter den anden type ovenpå.
    • Den ene type er som et net og har ofte hul hele vejen igennem. Udformningen og materialet gør den nem at bruge og nem at sætte hårnåle fast i.
    • Den anden type minder mere om strømpebukser i materiale og er ikke helt lige så nem at benytte. Til gengæld giver den en mere naturlig base under ens paryk, hvis man kan se lidt igennem ens paryk. Derudover holder det også håret fladere mod ens hovedbund, hvilket især er en fordel hvis man har meget hår.

Det er svært at forklare hvordan man tager en paryk på, så her er en video der viser det (og også fortæller nogle af de ting jeg har nævnt højere oppe)

0 comments on “Parykker for begyndereAdd yours →

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *